UDVIKLINGS- OG POTENTIALEPLAN
2024-2034
UNESCO DESTINATION MØN

40 turismerelaterede projekter & potentialer til en bæredygtig udvikling for borgere og turismen på Møn

Intro.

DANMARKS (MÅSKE) BEDSTE STED AT LEVE OG OPLEVE.

Hos House of Møn ønsker vi IKKE turismeudvikling på Møn på bekostning af naturen eller bæredygtighed. Tværtimod! Vores store ambition er, at turismen skal være med til at skabe mere natur samt bidrage til en endnu mere bæredygtig og positiv udvikling for Møn fremadrettet, med det gode liv for os lokale i fokus. Med andre ord ønsker vi ”turismeudvikling i balance”, som både tilgodeser naturen, borgerne og økonomien på Møn – og som kan udvikle Møn til at blive “Danmarks (måske) bedste sted at leve og opleve”.

Fire primære formål med potentialeplanen “Master Møn 2034”:
Turismen har stor betyding for vores lokalsamfund på Møn, Nyord og Bogø, og derfor skal vi selvfølgelig også have en visionær og strategisk turismeplan for området, som bygger videre på det politisk skabte fundament. Denne plan har følgende primære formål:

  1. Sætte en retning og et ambitionsniveau for UNESCO Destination Møn 10 år frem.
  2. Skabe et samlet overblik over de primære strategiske turismerelaterede udviklingsprojekter og potentialer.
  3. Skabe en visuel præsentation som kan bruges overfor de store fonde, mulige investorer, lokale aktører m. fl.
  4. Bidrage til koordinering, udvikling og realisering af de i alt 40 projekter og potentialer

Planen.

TURISMEUDVIKLING I BALANCE.

4 dele.

PLANENS INDHOLD.

“Udviklings- og potentialeplanen for UNESCO Destination Møn 2024-2034” består overordnet af fire hoveddele, som kort beskrives herunder.
01. MØNS AFSÆT & STRATEGISKE PROFIL.

Først skitseres Møns Strategiske profil”, som giver et billede af det udgangspunkt, vi som område tager vores afsæt fra. Med andre ord: “Hvilket udgangspunkt hopper vi fra?”

02. STRATEGISKE FOKUSORÅDER & MÅLSÆTNING.

I del 2 defineres de strategiske fokusområder, som skal sættte retningen de kommende år, samt de målsætninger som der stiles efter i planen.

03. UDVIKLINGSPROJEKTER & POTENTIALER.

Denne del giver et overblik over de 40 konkrete turismerelaterede udviklingsprojekter og potentialer, som House of Møn mener skal være med til at definere vores område de kommende 10 år.

04. ORGANISERING & DEN VIDERE PROCES

Del 4 beskriver hvordan det forventes, at det videre arbejde med planen skal foregå – med henblik på at modne, fundraise og realisere så mange af projekterne i planen som muligt.

Kontakt.

HAR DU NOGET PÅ HJERTE?

OM HOUSE OF MØN

House of Møn er et udviklingshus for turisme og handel på Møn, som ejes af Møn-Sydsjælland Turistforening og Møns Handelsstandsforening. Husets formål er – gennem udviklingsprojekter, markedsføring og netværk – at bidrage til en positiv udvikling inden for turisme og handel til glæde for både borgere, gæster og virksomheder.

DEVELOPMENT PLAN FOR MØN

SEE THE PLAN & PRESS RELEASE